Stem på Brabrand Fodbold

En plads som nummer 25. Det er den placering, som Brabrand Fodbold INDTIL VIDERE har i Go'ons kåring af Årets Forening. Og det er langt fra nok. Klubben skal inden den 12. november op på mindst en 17. plads for at gøre sig forhåbninger om at vinde.
Store præmier
Klubben kan vinde op til 150.000 kr., men der er præmier til alle klubber og foreninger med placeringer i top 17, så der er god grund til at kæmpe for en bedre placering - og her kan ALLE være med. Det, der tæller, er nemlig det antal stemmer, klubben får.
På Go'ons side kan du også se de mange, positive kommentarer, som allerede er indsendt. Her er et par stykker:
"Min datter har fået den bedste oplevelse og de bedste minder og venner ved at gå i klubben og stråler af glæde hver hang hun kommer hjem fra en træning og derfor for Brabrand min stemme det fortjener de virkelig 👍👍"
- Birthe Schade
"Brabrand IF er en super klub for bredde og elite, små som store."
- Eigon Holm Hansen
"Jeg er dybt imponeret over trænernes engagement og faglige niveau, samt hvordan alle er en del af holdet uanset evner."
- Søren Øllgaard Skadhede
"Fordi kammeratskabet tæller, selvom der er konkurrence, fordi man bliver taget godt imod og kan udvikle sit talent. Fordi de dygtige trænere er engageret i vores børn."
- Rikke Maria Sejersbøl Øland