RETNINGSLINJER TIL INDENDØRSTRÆNING

Vi er jo så heldige, at alle børne og ungdomshold får lov at træne indendørs på trods af coronaen. Dog er det vores pligt og ansvar at minimere risikoen for smittespredning i forbindelse med træningen. Derfor skal nedenstående regler følges.
VIGTIG: Træningen starter 5 min. senere end normalt, og den slutter 5 min. før. Hermed kan vi undgå at holdene mødes mellem træningerne, og der er tid til at spritte bander af inden næste hold. GÅ IKKE IND I HALLEN FØR AT HOLDET FØR DIG ER UDE.
Før træningen
- Holdet starter 5 min. senere (hvis der er træning før)
- Sprit hænder af ved indgang i hallen.
- Alle over 12 år bærer mundbind i hallen(indendørs)
- Gå ned af trappen i forhallen og ind ad dør til gang til Hal 2 (træneren må guide her)
- Holdet mødes og venter i gangen til Hal 2 og går ikke ind, før holdet, der allerede er i hallen, er ude.
Under træning
- Alle forældre sidder så vidt muligt ned
- Alle skal have mundbind på, når de står og går.
- Minimum 1 meters afstand mellem hver tilskuer.
- Trænere behøver ikke mundbind på banen.
Efter træningen
- Træningen slutter 5 min. tidligere end normalt
- Øverste del af banderne sprittes af
- Bænkene sprittes af
- Holdet forlader hurtigt hallen igennem Hal 1, så der bliver plads til næste hold.
Der er indkøbt sprit mm. til afspritning af bander og bænke. Det er placeret i boldrummet. Den, træner, der har den første hal-tid på en given dag, bedes tage sprit mm med op i Hal 2. Den træner, der har den sidste hal-tid, bedes sørge for at spritten kommer retur i boldrummet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Brabrand IF Fodbold