KOM TIL GRATIS SUPERLIGA-KAMP

Bag invitationen står AGF Klubsamarbejde, som Brabrand IF Fodbold er en del af, og tilbuddet gælder alle ungdomsspillere, forældre/bedsteforældre (max. i alt tre billetter pr. spiller), trænere og ledere.
Brabrand-medlemmer kan hente billetter via dette link (se vejledning nederst):
https://shop.agf.dk/kampe/agffcm/klubbesoeg
Billetterne gælder til B-tribunen (B3-B6), hvor der er unummererede pladser.
VIGTIGT: Alle skal have billetter til kampen - også ungdomsspillere, der skal deltage i forkamp, indløb og pausekonkurrence.
For at gøre dagen ekstra speciel for Brabrand, byder programmet på:
Kl. 13.45: Lokale 10 i Ceres Arena åbner for alle Brabrand-medlemmer, hvor de kan mødes inden kampen, og hvor vi byder på en kop kaffe til forældrene.
Kl. 14.00: Indgang B3-B6 åbner for forældre, søskende mv., der ønsker at se forkampen.
Kl. 14.10: Forkamp for U9 – NB! ALLE, DER OVERVÆRER FORKAMPEN, SKAL OPHOLDE SIG PÅ B-TRIBUNEN UNDER KAMPEN. DET ER IKKE TILLADT AT GÅ NED PÅ LØBEBANEN!
Kl. 14.30: AL Bank Fanzonen åbner med en masse sjove aktiviteter.
Kl. 15.00: Udvalgte Superliga-spillere skriver autografer i lokale 10
Kl. 15.54: Indløb for U10
Kl. 16.00: AGF – FCM starter
Kl. 16.50: Udvalgte Brabrand-spillere deltager i en pausekonkurrence
Vi håber på stor opbakning til kampen d. 24. februar. Vær med til at skabe en flot kulisse - og vær sammen om en god fodboldoplevelse i Ceres Park.
Har du/I spørgsmål til arrangementet, er I velkomne til at skrive til bj@agf-as.dk fra AGF Klubsamarbejde.
Med venlig hilsen
Brabrand IF Fodbold
Sådan får I billetter til kampen:
VIGTIGT: Alle skal have billetter – også ungdomsspillerne. Billetter henter I ved at følge vejledningen herunder. NB! Max. to biletter pr. ungdomsspiller udover den billet, som ungdomsspilleren SKAL medbringe til sig selv. Der kan således hentes totalt max. 3 billetter pr. spiller.
Gå ind på: https://shop.agf.dk/kampe/agffcm/klubbesoeg
Tryk på Bravida-tribunen (B), så området skifter farve fra grøn til blå
- Klik på ”Fortsæt”
- Klik på "Tilføj til kurven"
- Klik på "Gå til betaling"
- Klik på ”Har du en rabatkupon?”
- Indtast koden BRA2019 – og klik på indløs
- Tryk på ”Fortsæt til kassen” og færdiggør bestillingen.