Menu

Kom gratis med, når AGF møder i Esbjerg i Ceres Park 1. september

image
24. august 2019 kl. 07:27

Søndag d. 1. september afholder AGF Samarbejdsklubbernes Dag, når holdet møder Esbjerg fB i Ceres Park. Her er alle samarbejdsklubber inviteret til det spændende opgør mod sidste års bronzevindere - og det gælder således også alle ungdomshold i Brabrand IF.

Hele kampen vil stå i samarbejdsklubbernes tegn, og der vil være aktiviteter for børn og unge i alle aldre. Der er lagt op til en fantastisk dag i Ceres Park til en af årets mest spændende kampe, og vi håber at se mange ungdomshold fra vores samarbejdsklubber.

Billetter er gratis til alle ungdomsspillere og derudover er der gratis billetter til trænere/ledere (maks. 1 træner/leder pr. 4 spillere). Billetterne er til tribuneafsnit B3-B6.

Tilmelding skal ske holdvis via formular på nedenstående link senest onsdag d. 28. august 2019.

TILMELD DIG HER

Bliv quizdeltager og vær med til at overrække Man of the Match præmien
Som noget nyt i år, har ungdomsspillere i AGF's samarbejdsklubber, mulighed for at komme med ned på plænen og overrække Man of the Match præmien og få taget et billede med vinderen til AGF - Esbjerg fB. Alt du skal gøre for at vinde denne unikke mulighed er, at deltage i nedenstående quiz. Vinderen findes via lodtrækning og vil blive kontaktet direkte.

Deltag i konkurrencen ved at trykke HER!

Vi håber, at Brabrands spillere vil møde talstærkt op og være med til at skabe en forrygende stemning omkring opgøret. Spred derfor budskabet ved at invitere så mange spillere som muligt.

Luk