Fotos fra weekendens Pigeskolefodboldsstævne

Vi har samlet noget af de mange billeder, som blev taget af skolefodboldpigerne, da de søndag 22. april mødtes for at spille indendørs fodbold. I alt mødte 6 hold fra 0. klasse op. Fra 1. klasserne kom også 6 hold, mens 2. klasserne stillede 5 hold. Og så blev der spillet på livet løs. Alt i alt afviklede vi 40 kampe - godt hjulpet af U16-pigerne, som agerede kampvejledere (dommere) og passede dommerbordet.
Kampene på hvert klassetrin blev afrundet med medaljeoverrækkelse - naturligvis til alle. Pigerne fik også et gavekort til to træninger i BIF.
Det er naturligvis håbet, at nogle af de i alt ca. 80 piger får lyst til at spille mere fodbold, ligesom det er håbet, at vi også næste år kan afvikle en lignende- men måske endnu større - turnering.