2013 Piger (U12)
Velkommen til vores fodboldhold, hvor vi både pjatter på sidelinjen og gør vores bedste på banen.
Træning for alle
Til træning øver vi os i at skyde, drible, kæmpe om bolden, spille sammen, og alt hvad der skal til for at blive bedre – som spiller og som hold. Hver uge er der både øvelser og træningskampe på programmet. Vi bliver teknisk bedre og lærer spillet godt at kende. Og du kan sagtens være med. Alle øvelser kan du lære noget af som nybegynder og som øvet.
Et stort pigehold
Alle piger fra 2013-2014 træner sammen, men når vi er ude at spille kamp, møder man piger fra sin egen årgang. Til sammen er vi mange, og du kan møde os alle på 2014-siden.
Vil du være med?
Du er velkommen til at være med til en prøvetræning, inden du melder dig ind. Husk at tage drikkedunk med. Vi træner tirsdage 16.30-18 og lørdage 9.10.30, men skriv evt. lige til os og spørg (og tjek, at det stadig er de aktuelle træningstider), inden du dukker op, så du ikke går forgæves.
Vi glæder os til at få dig med på holdet!